Hvilken rolle spiller Autofagi i forhold til longevity

Autofagi er en proces, hvor vores celler fjerner alt det akkumulerede affald og skrot, som beskadiget DNA eller proteiner. Denne proces beskytter cellerne mod skade og hjælper dem med at forblive sunde. Autofagi kan også hjælpe med at forlænge levetiden og forebygge mange aldersrelaterede sygdomme.

Autofagi giver også cellerne en fødekilde i perioder med langvarig sult. Når vi faster i mindst 24 timer, inducerer vi autofagi i cellerne og hjælper dem med hurtigere at nedbryde deres egne dele for at overleve. Denne proces kan også induceres ved motion og kosttilskud som spermidin.

Vil du lære mere om autofagi for at fremme levetiden og hvordan man inducerer det? Fortsæt med at læse og lær mere om autofagi!

**Hvad er autofagi?**
Autofagi er en cellulær proces, der "fjerner" alt cellulært affald, hvilket vil sige alle gamle og beskadigede celledelene. Det er en måde, hvorpå cellerne renser sig selv, og det stammer faktisk fra de græske ord "autos" (selv) og "phagomai" (spise).

Autofagiprocessen tillader cellerne at fjerne gamle organeller, proteiner eller membrandele, der ikke længere fungerer. For eksempel kaldes fjernelsen af gamle mitokondrier for mitofagi, og fjernelsen af beskadigede lipider kaldes lipofagi.

Generelt eksisterer autofagi for at:
- genanvende og genbruge gamle celledelene,
- ødelægge bakterier og vira, der angriber cellen,
- slippe af med ikke-brugbare celledelene.

**Hvordan sker autofagi?**
Autofagi udføres af mange cellekomponenter, men primært af autofagi-relaterede proteiner (ARP'er), autofagosomer og lysosomer. ARP'er signalerer for autofagosomer at dannes, og når de dannes, transporterer de cellens affald til lysosomerne.

Lysosomer er specifikke celleorganeller, der indeholder nedbrydende enzymer, som kan nedbryde næsten alt, fra defekt DNA til beskadigede proteiner og lipider. Når de store strukturer er blevet nedbrudt til komponenter, kan cellerne bruge disse komponenter som nye byggesten eller som føde.

Autofagi øges under visse specifikke betingelser som:
- infektioner af bakterier, vira eller andre patogener,
- langvarig sult eller faste,
- celleskade.

Hvis autofagi af en eller anden grund ikke længere fungerer eller sænkes, kan beskadigede celledelene, der ikke kan fjernes længere, forårsage problemer for cellen. Dette kan føre til, at cellerne ikke fungerer godt længere og akkumulerer skader på DNA og andre vigtige dele.

**Øger autofagi levetiden?**
Undersøgelser udført på dyr som fluer, orme, fisk, rotter og mus viser, at autofagi er øget i langlevende organismer. Når forskere bevidst øgede autofagi i disse laboratoriedyr, opdagede de, at dyrene levede længere, blev mindre syge og generelt havde et meget sundere og længere liv.

Her er hvordan autofagi bidrager til lang levetid:
- det fjerner beskadigede og potentielt farlige celledelene,
- hjælper cellerne med at forblive sunde og funktionelle,
- forebygger aldersrelaterede sygdomme,
- giver en fødekilde i perioder med sult eller langvarig hungersnød,
- deltager i balanceringen af cellulær energi, især under øget stress.

Desværre, som det er tilfældet med mange cellulære processer, falder autofagi med alderen. Det betyder ikke, at vores celler stopper med at fjerne beskadigede dele, men de gør det en smule langsommere. Det betyder også, at affaldsprodukter og beskadigede celledelene forbliver i cellerne lidt længere og kan forårsage problemer.

En fejlbehæftet eller nedsat autofagiproces er også blevet påvist i udviklingen af mange sygdomme, såsom:
- Alzheimers sygdom,
- Huntingtons sygdom,
- Parkinsons sygdom,
- Crohns sygdom,
- Diabetes.

Induktion af autofagi, især når vi ældes, kan være gavnligt for at forlænge vores sundhed og levetid.

**Autofagi og levetid hos mennesker**
Når det kommer til autofagi og anti-aging hos mennesker, er der ikke lige så mange videnskabelige studier som dem udført på forsøgsdyr. Årsagen er primært, at det er meget vanskeligt at inducere autofagi på samme måde, som det gøres i dyreforsøg.

Der er dog flere stoffer (eller rettere funktionelle kosttilskud), der videnskabeligt er bevist at inducere autofagi. I nogle tilfælde blev disse også brugt i menneskelige studier til at inducere og følge effekterne af autofagi over tid.

Her er kosttilskuddene og stofferne, der inducerer autofagi:
- spermidin,
- resveratrol,
- curcumin,
- urolithin A,
- tomatidin.

Af disse er spermidin og resveratrol blevet testet i menneskelige kliniske studier.

**Autofagi - studier på mennesker**
Spermidin har længe været kendt og bevist som en inducer af autofagi, især i gær, fluer, orme og mus. Denne naturligt forekommende polyamin er derefter også blevet testet i en stor menneskelig klinisk undersøgelse med mere end 800 deltagere.

Den såkaldte Bruneck-undersøgelse har testet effekterne af spermidin på menneskers sundhed og dødelighed i over 20 år. Det blev vist, at en stigning i spermidin i kosten øger menneskers levetid. Den samlede dødelighed (dødsfald pr. 1000 personer i løbet af de testede år) faldt (med stigende spermidinindtag) fra 40,5 til 15,1.

I denne undersøgelse blev spermidin ikke administreret som et supplement, men øget gennem en kostændring. Det gennemsnitlige daglige spermidinindtag var 10,8 mg/dag i den højeste spermidinkonsumgruppe. De sædvanlige administrerede og sikre doser af spermidintilskud er 6-10 mg pr. dag.

Der er i øjeblikket ingen forskning på resveratrol-inducerende autofagi hos mennesker, kun hos dyr. Dog er det allerede kendt, at resveratrol aktiverer den humane Sirt-1 (sirtuin) vej, som er forbundet med lang levetid og aldersrelaterede sygdomme.

**Autofagi - faste**
En af måderne at øge autofagi for lang levetid er at praktisere (intermitterende) faste. Når din krop ikke får noget at spise, vil den gennemgå en langvarig sultperiode og til sidst begynde at "spise sig selv" ved at udføre autofagi.

Tænk på det som at bo i et hus lavet af funktionelle fødevareforsyninger. Normalt ville du ikke spise nogen af dine vægge eller lofter, men hvis du var sulten i et stykke tid, ville du også begynde at spise dem. Du ville selvfølgelig først starte med de beskadigede, ikke-funktionelle ting, du ikke har brug for.

En anden måde at inducere autofagi er ved at motionere. Dette skyldes dels øget inflammation, og dels fordi der er mange beviser for, at motion inducerer autofagi i skeletmuskler.

**Hvor længe skal en person forblive i autofagi?**
Videnskabelige studier udført på mus viste, at autofagi øges efter omkring 24 timers faste. Autofagi bemærkes ved et fald i insulin- og glukoseniveauer i blodet, og hos mus topper det efter 48 timers faste.

Studier på mennesker mangler stadig, men det formodes, at det sker på omtrent samme tid som hos mus.

**Autofagi - bivirkninger og risici**
Autofagi er selvfølgelig en normal og naturlig proces, der konstant foregår i vores organisme. Induktion af denne proces kan være gavnlig af alle de ovennævnte grunde, men det kan også have nogle negative bivirkninger.

Overdreven induktion af autofagi kan føre til:
- udvikling af hjerteproblemer,
- langsommere kræftbehandling, hvis du er under behandling.

Forskningen om induktion af autofagi og kræft er stadig uklar. I nogle tilfælde kan det modsatte, hæmningen af autofagi, faktisk hjælpe med at bekæmpe kræft. I andre tilfælde ikke.

Autofagi er ikke blot en nylig trend i sundheds- og fitnessverdenen. Det er en normal proces, der foregår og vil foregå i hver celle i vores krop hver dag. Det er bestemt ikke en enkel proces og er ikke let at forstå, da den involverer mange komponenter.

Selvom det kan være en god mulighed for dit helbred at fremme autofagi gennem faste, er det måske ikke for alle. Inden du begynder på det, skal du tale med din læge, især hvis du er gravid, ammer eller tager medicin.

1. Nakamura S, Yoshimori T. Autophagy and Longevity. Mol Cells. 2018 Jan 31;41(1):65-72. doi: 10.14348/molcells.2018.2333.
2. Kiechl S, Pechlaner R, Willeit P, Notdurfter M, Paulweber B, Willeit K, Werner P, Ruckenstuhl C, Iglseder B, Weger S, Mairhofer B, Gartner M, Kedenko L, Chmelikova M, Stekovic S, Stuppner H, Oberhollenzer F, Kroemer G, Mayr M, Eisenberg T, Tilg H, Madeo F, Willeit J. Higher spermidine intake is linked to lower mortality: a prospective population-based study. Am J Clin Nutr. 2018 Aug 1;108(2):371-380. doi: 10.1093/ajcn/nqy102.
3. Senekowitsch S, Wietkamp E, Grimm M, Schmelter F, Schick P, Kordowski A, Sina C, Otzen H, Weitschies W, Smollich M. High-Dose Spermidine Supplementation Does Not Increase Spermidine Levels in Blood Plasma and Saliva of Healthy Adults: A Randomized Placebo-Controlled Pharmacokinetic and Metabolomic Study. Nutrients. 2023 Apr 12;15(8):1852. doi: 10.3390/nu15081852. 
4. Hou X, Rooklin D, Fang H, Zhang Y. Resveratrol serves as a protein-substrate interaction stabilizer in human SIRT1 activation. Sci Rep. 2016 Nov 30;6:38186. doi: 10.1038/srep38186.
5. Brandt N, Gunnarsson TP, Bangsbo J, Pilegaard H. Exercise and exercise training-induced increase in autophagy markers in human skeletal muscle. Physiol Rep. 2018 Apr;6(7):e13651. doi: 10.14814/phy2.13651.
6. Schiattarella GG, Hill JA. Therapeutic targeting of autophagy in cardiovascular disease. J Mol Cell Cardiol. 2016 Jun;95:86-93. doi: 10.1016/j.yjmcc.2015.11.019.